Kjose kirkebygninger

av sogneprest F. O. Thommassen

fra Lorens Bergs bygdebok BRUNLANES fra 1911.

1. Den gamle stavkirke.

Kjose hadde i middelaldern en liten stavkirke. Den var indviet til St. Bartholomæus og omtales første gang i 1372, men var nok langt ældre. Et gammelt sagn fortæller at kirken kom flytende til bygden. Heri kan ligge den samhet at kristendommen kom over vandet, ti vandveien var i gammel tid den vigtigste adkomstvei til bygden. Kirken maa ha været vakker. Paa de to midtsøiler foran koret stod to utskaarne billeder av jorfru Maria og apostelen Johannes, og over buen mellom disse hang et kricifiks. Denne korsfæstelses-fremstilling er det eneste som er bevaret fra den ældste kirke. Billederne var av ek. kristus hænger med tornekrone, hodet heldende til siden, benene overkors. Knæet kommer frem, og tærne spriker. Midjeklædet falder i rike, vakre folder. Her er den svake begyndelse til de lidende kricifiks,fremstillinger. De lange føtter og tær viser at det er gotisk stil, De mindre markerte folder, tornekronen og benstillinger viser at de hører til unggotikken. Dr. Harry Fett i sin bok "Billedhuggerkunsten i Norge under Sverreætten" paastaar, at disse træskjærerarbeider skriver sig fra ca. 1260, og skyldes Balke-mesteren, kaldet saa fordi hans hovedarbeide findes i Balke kirke, Han arbeodet oftest av ek, og hans hovedarbeide var et kricifiks av Maria og Johannes paa hver side.

Kjose stavkrike delte skjæbne med de fleste kirker i vort land. Den blev ved reformationen plyndret av de verdslige myndigheter og senere vanskjøttet, saa den forfaldt mere og mere, 1575 kaldes kirken Kjose kapel, Da man saa omkring 1600 igjen begyndte at ta sig av kirkene i Brunlanes, fandt man at Kjose kirke var saa forfalden at den ikke lot sig reparere, hvofor den blev nedrevet og en ny opført i dens sted.

2. Den gamle tømmerkirke.

I aaret 1606 blev det gamle stavkrike nedrevet og en tømmerkirke opført paa den gamle plads. Den var tømret med almindelige barkelafter, var uten taarn, med indgang fra vest, og hadde en liten svalegang foran indgangen. Taket var tækket med træspon. Kirken hadde to vinduer, ett paa hver av langvæggene. Den var uten galleri, hadde trægulv og himling. Paa loftet over kirken var en kirkeklokke ophængt. Klokkens rep hang gjennem en hul i taket ned til gulvet i kirken, saa klokkeren stod inde i kirken naar han ringte. Døren og vinduene var almindelige firkantede aapninger.

Koret var avdelt fra skibet kun ved skranken foran den forreste stolstade. Paa alteret stor en altertavle som fremstilte Jesus indstifter nadveren, et oljemaleri, malt paa lerret. Øverst i venstre hjørne i forgyldt skrift: Anno Domini 1606; i høire hjørne slegterne Baden og Breides vaaben (Baden: i skjoldet en kammusling og derover en halvmaane paa blaa grund, paa hjelmen paafuglfjær. Breide: i skjodet en hvit, kronet løve med hellebard paa rød grund; paa hjelmen likesaa). Derunder læses: gud Verre dig Peder Iffuersøn/oc Mergret Brede blid Som / lod mig giøre, oc gaff / mig hid / . Nederst indstiftelsesordene, ogsaa i forbyldt skrift. Den her omtalte Peder Ivarssøn Jernskjeg til Fritsø (født 1551, død 1616) eide Fritsø og Brunla hovedgaarder med en hel del tilliggede gods. Han var gift med den danskfødte Margrete Breide, død 1617. Begge ligger begravet ved Hedrum.

Paa væggen bak alteret hand de tre utskaarne billeder fra den gamle stavkrike, og paa alteret stod en trearmet lysestake av tin med armer av jern.

Først i aarene 1617 – 18 ble kirken indredet med bænker og øvrig inventar. Fra det aar skriver sig ogsaa prækestolen, hvorpaa i en bred baard oventil er indskaaret med ophøiede bokstaver: Guds herlighed er udgyden i vore hjerter / formedelst den hellige aand som er os given. 1618 /. Sognepresten klaget til greven over, at kirken som for flere aar siden var opført, fremdeles skulde staa der uten inventar, Som følge derav blev der overdraget Anders snekker at gjøre de nye stolstader, prækestolen og altertavlen.

I koret blev der senere efterhaanden ophængt flere malerier, et som fremstilles Jesu omskjærelse, et med jesus paa korset, et som avbilder David i kongeskrud, bedende ved Herrens alter, og et av Jesus som barn i templet. Under taket i kirken blev hængt et skib, og over skibet en rød og hvit krans ab husblas. Det er altsammen gaver til kriken, skjænket av privatfolk ved forskjellige anledninger, paa grund av en glædelig begivenhet, fordi man er friet av dødsfare eller lignende.

I 1641 fik kriken nyt døpefat. Det er laget i Tyskland. I bunden av fatet er fremstillet Jesu daab. Paa kanten er skrevet paa høitysk hele beretningen om Jesu daab efter Math. 3. 13 – 17.

Av inventar hadde Kjose kirke 1629:

1 kalk og disk av sølv, 9 lod

1 gammel messehagl av sardug

1 gl. messeserk

1 handklokke

1 klokke i taarnet

1 ildkar

1 tinstake med 2 piper

1 alterklæde

1 par messingstaker

1 alterbok

1 kjele paa 2 ½ bismerpnd

1 liten kjele

1 trosse paa 30 favne.

I 1664 ble Kjose kirke besigtet. Da sies:

1. Befindes kirkens tak som er av spon, ganske at være udyktig. Vil derfor bekostes et andet igjen av tegl, hvortil behøves 2500 taksten, 20 dlr.

2. Til legterne som og vil gjøres av nye, og almuen selv tilskaffer, behøves 2000 spiker, 10 dlr.

3. Nok til tvende rader taksten rundt taket at lægge i kalk, 1 lest kalt, 3 dlt.

4. Kirken i sig selv er av træ, behøver derfor at beklædes, som kan ske med 600 bord, hvilke almuen forskaffer. 2000 spiker 5 dlr.

5. Derefter vil samme beklædning tjærebeendes, hvortil 4 tdr. tjære, 8 dlr.

6. Løn og kost til murmester og tømmermænd 16 dlr.

Samlet Sum 62 daler.

Kirkens kassebeholdning var da 40 daler, Arbeidet blev ikke utført straks, men det skedde vistnok i tiden 1670 – 1700. Fra disse aar har vi faa oplysninger. Av leiekuer hadde kirken længe bare 1, men 1660 hadde den faat 4, og i 1709 fik den 1 til av Jon Strand som bøter for overskur paa sagen.

Kjose kirke i 1700-aarene.

Av regnskapene ser vi, at de aarlige indtægter svinget om 15 daler, de faste utfigtene var 6 – 8 daler.

Av inventar fandtes 1706:

1 kalk og disk av sølg, forgyldt

1 brun messehagl av plysh

1 gl. messeserk, 1 gl, serviet

3 gamle alterduker

1 gl. lap av et alterklæde

1 par messing llysestaker

1 gl. tinstake med 3 piper

1 gl. fortinnet jern-lysekrone

1 stort, 1 litet messingbækken i fonten

1 gl. alterbok, i gl. sangbok

1 Kingos nye gradual

1 gl. oblatæske

1 klokke i kirken at ringe med

1 skib hængende i kirken

1 hvit og rød krans av husblas, hænger i kirken

1 gl. furukiste med laas

1 gl. kobberkjele, 1 likbaare

2 kabeltaug, 10 og 5 favner

1 tiendetønde, 1 stige.

Hertil kan føies at 1754 blev kirken foræret av grev Danneskjold-Laurvigen en brødæske av sølv, i anledning av hans fars død. Den er oval, i brukket arbeide, med opbulet lok hvorpaa er fravert det grevelige Danneskjold-Laurvigske vaaben og initialerne F. A. D. L. (d. e. grev Ferdinand Anton Danneskjold Laurvigen, søn av statholder grev Ulrik Fredr. Gyldenløve, død 1754). Under bunden er graveret: 1754 vegtig 10 lod. Stempel L. S. hvorunder 1746 (d. e. Ludvig Svab Larvik). C hvori L (d. e. Larviks bystempel).

I 1773 blev et utpuklet messingfat til døpefonten foræret av hr. proviantforvalter Gjede og hr. jernverksforvalter Knut Mørk.

I 1746 blev kirken "repareret mog med et nyt kor forsynet". Kostet vel 70 daler. Og 1780 opføres til reparation 73 daler.

I 1789 fik kirken et rødt alterklæde av vadmel, paasydd bokstavene M. B. og 1789.

Kjose kirke efter 1800.

Kirken hadde intet orgel og ingen ovner. 1849 blv kriken solgt for kr 315, og pengene sat fast i en uopsigelig pantobligation.

Kirken blev nedrevet 1850. Bygningen bled somgt til en av eierne paa gaarden Bjørnø og der ophugget til ved. Et vindu blev benyttet i et v gaardens hus, og er det eneste som er tilbake av kirkehuset.

3. Den nye trækirke

Kjose nye kirke er bygget i 1850. Den blev indviet 8de august av biskop Arup med assistance av provst Münster og stiftets prester. Da baade den gamle kirketomt og firkegaarden var for liten, bled der kjøpt ny tomt til kirken i den søndre side av kirkegaarden, nogen meter i syd for den gamle kirke. Sogneprest Lammers i Skien hadde leveret tegning og plan til byggningen. Det hadde lykkes ham at skape en liten helt gjenemført gotisk trækirke. Planen vand almindelig bifald hos de forskjellige myndigheter, som hadde med saken at gjøre, derimot ikke i menigheten. Derom skriver sogneprest Aall i kaldsboken: "Men da kirken ikke fik nogen himling, og takverket kom tilsyne, vakte det uvilje i menigheten, som ikke var vant til en saadan bygningsstil." Hr. treschow til Fritsø opføfte kirken efter akkord, og opfyldte det paatatte hverv til almindelig tilfredshet. Den kostet 900 spd., hvorav 600 spd. var bidrag av Oplysningsvæsenets forn.

Kirken blev bygget med taarn, men var uten sakristi. Istendtfor dette var der paa hver side i koret indredet to lukkede stoler i gotisk stil for prest og for kirkesanger.

Teksten er en del forkortet.

Kjos hette i gammel tid en mindre gard i Kjose paa hvis grund Kjose kirke laa og fremdeles ligger. Gaarden blev delt, og parterne gik ind under Nes og kroken. Det gamle navn lever endnu, foruten som kirke- og sognenavn, i partsnavnet Kjoshaugen.